« 

p28: 25 Jun 1703: Jón Árnason to Árni Magnússon, writing from Reinstädt

Confirms he has now recovered what parchment covers he could find from his pupils' school books; complains that the royal commissionar has not paid his boarding in four years' time.

Trykt efter orig. i AM. 453, folio. Har efter A. M.s ønske samlet pergament-omslag fra skoledisciplenes bøger, adskilligt lod han dog blive, særlig fra lovbøger, Klager til A. M. som kgl. kommissær over ikke i 4 somre at have oppebåret sin kost (eller kostpenge) som rektor, og om vinteren måttet spise ved biskoppens bord. Skolen holdes ikke hele den fastsatte tid, og han må, når disciplene er borte, for kuldens skyld skaffe sig ophold andensteds.

Sml. hermed brevuddrag fra Jón Árnason til Arne Magnusson, Hólum 14. juni 1705, med anvisning på en membran (AM. 625, 4to), og A. M.s svar 7. sept. 1705. Aftrykt i den AM.ske katalog; sml. A. M.s Håndskriftfortegnelser, Kbh. 1909.

Text

Effter ydar sydustu begiering ad Hoolum i fyrra sumar um nockur pergament af bokum skoolapillta hef eg þau utvegad so mörg sem eg kunne og meinte hellst vera ydar Herradom þægeleg; tok eg oll þaug, sem eg hugde vera ur sögum og nochur þar ad auke, mörg voru effter, enn þaug flestöll ur lögbokum gömlum. Fae eg vijsbending fra ydar Herradom, ad framar vilied, ad hier um, ef Gud lofar, hia pilltunum inqvirere, skal giarnann effterkomast; enn bokfellen sende eg med Monsr. Biarna Einarßyne á Þingeirum, samannvafenn og forsiglud.

Þeßu framar so sem eg hefe fornumed, ad edla Hr. Commissarius sie af Kongl. Mayst. hingad i landed sendur þeß erendeß á medal annarß ad lagfæra þad sem afskeideß geingur i morgum sökum, fæ eg heimuglega ad umkvarta fyrer ydar Herradom, ad i næstfyrerfarande þriu sumur og þetta hid fiórda hef eg eche uppbored minn kost á Hólum, mier deputeradann i briefe Hr. Paals Huytfelds, og eche neitt fyrer hann feinged; enn um vetrartijmann hefe eg lated mier nægia med þad ad sitia til bords á Hólum, þo eg ei hafe vitad mig þar til skylldugann. Bid þvi innelega minn Herra ad leggia til ord syn, annadhvort einasta heimuglega, edur bæde heimuglega og openberlega, ef þeß þörf giördest, vid veledla herra Biskupenn Magr. Biörn ThorleifBon, ad hann vilie mig ei varhluta giöra af þeßum koste, edur kostpeningum, so framt edla Hr. Commissarius sier eche annad á mote; þvi eg veit ei betur, enn eg eige hann med riettu, enn vil giarnann láta mig lagfæra, ef skakt fer i þeßu. Eg hefe selldt mig allann til ad auka lærdom i Hoolaskóla, sijdann eg kom þar, og stora mædu utteked, hvar uti jafnvel motviliuger munu mier vitne bera, hefe og hiartanß giarnann viliad, ad skolenn yrde ætyd sem leingst halldenn, enn eg hefe inciderat, non sine dolore, in seculum ferreum, i soddann sökum, sem sialfer heirt hafed. Synest mier nu æde hart, ad eg schule ei hafa minn kost á sumardagenn, effter Hr. Paals Huytfeldß skichan, sem eg hefe effterteked, ad hingad i landed hafe af Kongl. Mayst. sendur vered um skolana, á medal annarß, ordur ad gefa, vidlykt og Hr. Secretarius nu giöra skal effter synu instruxe med synum edla collega. Enn þo mier sie obiicerat, ad eg meige sitia vid Hólabord, giöre eg einasta þacher, og veit mig ei skylldugann ad þiggia fyrer minn kost; þar med giet eg þad eche, þo eg villde, þvi nær skólabörnenn eru fra skolanum, er þar aungvum manne vært fyrer kulda, og stora neid hefe eg þar utteked. Og þad seige eg openberlega, so bæde Gud og menn heire, þvi þegar syn fiukstrokann stendur inn um hvorn glugga, verdur eche værelegt ad studera fyrer eirn i storu huse. Hlyt eg þvi ad fá mier á ödrum bæ hentugra camers, hvört eg meinte og so ad være mier i frijvilia, þegar skolenn er ecke halldenn, hvörsu gott verelße sem eg annarß mætte hafa á Hólum. So er nu vared efnenu sem eg seige, þar fyrer meinte eg, ad eg munde eiga ad minsta koste med skylldu so mikenn kost, edur kostpeninga, sem annarß almennelega leggiast uppa ißlendskt maner fyrer mig edur minn lyka, þo ei være i strangasta máta effter brefenu geinged. Eda hvörnenn kann nochur vilia strefa til leingdar ad promovera salutem publicam, ef hann fær eins laun edur lakare enn hinn hyrdulause. Hvör sem þechte Hólaskola, þegar eg tók vid honum, bæde ad lærdome og lifnade, og hann nu þecker, mun hann verda ad seigia olijkt, og hefde þo fyrer krafft Gudß meira lagfærst, hefde hann vered halldenn ut sit vanalegt termin.

tags: manuscripts, finances