(a) Ill pleased at having to serve as a judge in a case in which a man has died, although it seems of natural causes. Asks for advice; (b) pleased to learn that AM has no further evidence that Húsafell is a beneficium.
Efter orig. i AM. 439, folio med þ. þórðarsons hånd.
a. Udtaler sin ubehagelige overraskelse ved at være sat til meddommer i sagen ang. Apollonia Schwartzkopfs død. Giver en fremstilling af sagens gang forrige år, da de to dommere ikke kunde blive enige; nu har J. A., ved at udskille de fremkomne vidnesbyrd om Katharine Holms forsøg på at skade A. S. ved galder fra hovedsagen, fået fart i denne. Spørger A. M. om råd i bisagen, hvis denne føres videre. Som af vedlagt domskonklusion fremgår, frikendtes amtmanden for al mistanke og A. S. antages at være død en naturlig død.
b. Takker for A. M.s brev af 31. maj med indlagte dokumenter til oplysning i Husafells-sagen. Glæder sig over, at A. M. ikke har mere til bevis for, at H. skulde være beneficium. »Þetta, sem Hr. Assessor hefur mier sendt, hafde jeg allt ádur og hefe hingad til brosad i huga minum ad þvilikum vesælldar argumentis, som þar eru innfærd, so mig undrar stórum yfer ydur Hr. Assessor, sem hafed so gott judicium, sem allre Europæ má vera kunnugt, erud og eirnen gædder med dono justitiæ og æqvitatis framar mörgum ödrum, ad þier vilied láta svoddan hiegóma vinna á ydur til ad draga Husafell fra Skálholltz dómkirkiu til prestsens, sem þienar i Aßþingunum; sier þad svo ut, sem þier af óadgiætne og præconcepta opinione vilied meta meir privatam salutem enn publicam«. Gennemgår udførlig, hvad der af den daværende præst på Husafell år 1644 på et præstemøde er bleven anført for kaldets selvstændighed, og søger at vise, at H. er og bør være domkirkens ejendom.